Michelin-kok gæster RM Thy-Mors’ generalforsamling

Anita Klemensen kommer på besøg, når Regional Madkultur Thy-Mors holder generalforsamling på Cafe Holmen 20. marts.

Regional Madkultur Thy-Mors inviterer til spændende generalforsamling 20. marts på Café Holmen i Nykøbing. Foruden gennemgang af dagsordenen, er der besøg af thyboen og den første kvindelige Michelin-kok i Danmark, Anita Klemensen, og der vil være mulighed for at møde foreningens nye medlemmer. Regional Madkultur Thy-Mors fejrer i år femårs jubilæum med fart på, og der vil være rig mulighed for at blive opdateret på alt det, der sker, i øjeblikket.

Den officielle dagsorden afvikles fra klokken 19 til 20, og bagefter vil Anita Klemensen, der er  tidligere køkkenchef ved Michelin-restauranten,  “Den Røde Cottage”, holde et oplæg, hvor hun fortæller om livet som Michelin-kok, og hvad Thy betyder for hende.

Herefter holder vi  præsentation af de nye medlemmer i Regional Madkultur Thy-Mors og åbner for netværkssnak og hyggeligt samvær med kaffe, te og lækker kage.

Der er også mulighed for at deltage i en middag på Café Holmen inden generalforsamlingen fra klokken 18.
Cafe Holmen trakterer med en to-retters – selvfølgelig af gode lokale råvarer – for den nette sum af 219,-.

Tilmelding til spisning skal ske på cafeholmen@gmail.com inden den 12. marts.

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>